| +45 31313266 | sofus@gaasedal.com | www.gaasedal.com |

Ingen visste at han reddet 669 barn fra Holocaust. Men her får han sitt livs vakreste overraskelse.

Sir Nicholas Winton organiserte mellom 1938 og 1939 en redningsoperasjon som reddet livene til totalt 669 jødiske barn fra Tsjekkoslovakia, som opprinnelig skulle bli sendt til konsentrasjonsleire. Takket være Nicholas ble barna smuglet ut fra nazistenes hender, og brakt i trygghet i Storbritannia.

Etter at krigen var over, gikk denne heltedåden i glemmeboken. Det var helt til Nicholas kone, Grete, fant en notisbok i 1988 som inneholdt navnene og adressene på alle barna. Takket være denne klarte hun å komme i kontakt med 80 av disse barna.

I dette klippet møter vi Nicholas i “That’s Life”, et TV-program sendt på BBC senere samme år. Med hovedpersonen selv som tilskuer i salen, ble notisboken hans presentert og historien om redningsaksjonen gjort kjent.

Forbered deg på å se Nicholas oppleve det som garantert må være et av hans mest overraskende og rørende øyeblikk noensinne. Jeg sitter fortsatt med frysninger nedover ryggen.

Nicholas ble senere adlet av dronning Elizabeth II for sin innsats for de jødiske barna. Han døde 1. juli 2015 – 106 år gammel.

Personer som Sir Nicholas Winton fortjener all den anerkjennelse de kan få. Slikt heltemot ser man sjeldent maken til i dag. Del gjerne videre om du er enig.

viralomania.com
Advertisements
Categories: Uncategorized

Ateisme er åndelig fattigdom

Af: Rune Toftegaard Selsing

Når man forsøger at besvare menneskehedens sværeste spørgsmål gennem tusind år med at par sjove bemærkninger.

Det er vel egentlig ikke tilfældigt, at Ateistisk Selskab har valgt en komiker som formand? Mange har måske bemærket selskabets seneste kampagne og formandens mange bøvede udgydelser i den forbindelse. Man kunne selvfølgelig få tanken, at valget af en kendt komiker til posten er udtryk for et billigt kommunikationstrick, men jeg tror nu, at sammenhængen er en anden.

Ateisme er en ganske besynderlig ideologi. På den ene side er den radikal og fundamentalistisk i sit budskab. På den anden side har den noget drenget bekymringsfrit over sig. Den postulerer gladeligt, at Gud er en løgn, at mennesket ikke er andet end et dyr, at der intet sker, når vi dør og at videnskaben kan give os svaret på verdens oprindelse. Spørgsmål som menneskeheden har tumlet med i hele sin levetid, kan ateisterne svare på i en håndevending.

Dybest set er ateismen selv en tro. Det er en tro på, at videnskaben kan give os svar på spørgsmål, der i sin natur er religiøse og som mennesket aldrig vil kunne få besvaret. Men først og fremmest er ateisme en selvvalgt enfoldighed. Det er kun muligt at være ateist, hvis man enten er fundamentalist, eller har en indskrænket åndelig horisont. Jeg tillader mig, på allerforsigtigste vis, at hælde til det sidste.

Eksempelvis tænker de færreste ateister over, at deres materialistiske opfattelse af mennesket som et bundt kemiske processer ikke er foreneligt med menneskets frie vilje. Hvis mennesket ikke er andet end molekyler bundet sammen af naturvidenskabelige lovmæssigheder, er enhver menneskelig handling et produkt af kausale prædeterminerede reaktioner. Med andre ord har det siden Big Bang været forudbestemt, at Anders Stjernholm en dag skulle blive født i Fredensborg for senere at lave en infantil buskampagne. Man skal være endog meget stærk i sin ateisme for at tro på noget så gennemført anti-intuitivt og i modstrid med enhver menneskelig erfaring.

De fleste ateister tænker ikke over den slags. De lever bare med uvidenheden om de svære spørgsmål. Den frie vilje hænger nemlig sammen med menneskets åndelige liv. Der, hvor vi også finder moralen, skønheden og kærligheden. Ja, faktisk hele det eksistentielle indhold – alt det, der ikke lader sig sætte på formel, ikke lader sig forudsige, ikke vil indordnes under principper. Det grumsede, det dunkle, det paradoksale, det tunge, det opløftende, det uforståelige, det fantastiske og det uigenkaldelige – alt sammen noget, der hører til menneskeverdenen, og hvis udspring vi ikke kan nøjes med videnskaben til at afdække. For der er mere. Og det er dette ’mere’, ateisten, i sin blaserte uvidenhed og hovne ligegyldighed ikke forholder sig til. Han vil gerne fremstå logisk, uangribelig og intellektuelt vægtig. Men det kan man ikke, når det er så tydeligt, at den ungdommelige ateist-position hverken er opnået ved grundig overvejelse eller ved oprigtige studier af den forhadte kristendom.

Nej, så pinligt mange når tydeligvis deres ateisme ved netop ikke at reflektere. Over alt det store. Alt det svære. Alt det, der bringer tvivl og usikkerhed med sig. Børnemanden Anders Stjernholm er ikke i tvivl. Som så mange andre fundamentalister ligner han karikaturen på den religiøse. Men han ligner ikke den kristne, der jo har tvivlen som sit udgangspunkt. Nej, den åndeligt lette ateist i dag er ikke i tvivl, fordi han end ikke er klar over de mange spørgsmål, ateismen lader ubesvaret. Og ikke forstår radikaliteten i de svar han ubehjælpsomt forsøger at give. Ingen uvidenhed ingen ateisme. Derfor giver det kun mening at sætte en komiker i spidsen for foretagendet.

Link
Categories: Uncategorized

Rættindi til øll?

Farnu 2 vikurnar eru sera nógv føgur orð søgd um rættindi, javnrættindi og minnilutabólkar. Eg hugsaði somuleiðis at skriva um rættindi til ein minnilutabólk, men fyrst kundi tað verið áhugavert at hugt eftir onkrum av tí sum er sagt:

Sonja J. Jógvansdóttir segði í Tinginum: “Hvat kann vera jaligari, glæsiligari og størri hjá einum politikara enn at sleppa at javnseta borgarar í egnum landi?”

Ingolf sólheim 0lsen segði í Tinginum: “eg fari heldur ongantíð í lívinum at atkvøða fyri at nokta samkyndum ella øðrum minnilutabólkum somu borgarlig rættindi, sum eg havi. Ongantíð.”

138 samkynd skrivaðu soleiðis til Løgtingið: “Ynskja tit at veita okkum javnrættindi, ið tit og flest aðrir føroyingar taka fyri givið?”

Helena Dam Á Neystabø skrivaði soleiðis á Facebook: “Nú várar, og útlit eru fyri at ein minniluti okkara millum nú fer at fáa somu borgarlig rættindi sum meirilutin. Kann nakað vera meir sjálvsagt.”

Sosialistisk Ung skriva soleiðis í lesarabrævið: “Sum røtt javnaðarfólk fara vit at stríðast víðari fyri javnrættindum fyri øll fólk, so at ein og hvør kann liva tað lívið ein ynskir og droymir um”

Amnesty International Føroya deild skrivaði soleiðis á Facebook: “Lógir okkara skulu verja okkum øll. Um lógir okkara ikki fevna um ávísar bólkar í samfelagnum, eru hesir uttan fyri lógina.” Víðari endurgevur Amnesty ST-sáttmálan: “Øll menniskju eru jøvn fyri lógini og hava rætt til somu lógarvernd uttan nakran mismun av nøkrum slag.”

So komi eg til tann bólkin, sum eg í dag ynski at umrøða. Hesin bólkur manglar eini rættindi, sum eru nógv meir grundleggjandi og álvarsom enn gifta, arvur ella líknandi. Hesin bólkur hevur ikki rættin til sjálvt lívið. Talan er um tey óføddu børnini. Tey hava í dag onga verju av lógini, og hava sum sagt ikki rættin til sjálvt lívið. Tey kunnu ikki sjálvi tala sína søk, møta upp til skrúðgongur ella á annan hátt gera vart við sín mismun fyri lógini.

Eg fari nú at heita á teg, um at lesa omanfyri nevndu endurgevingar, við hesum bólkinum í huga – tað var ikki sagt um hendan bólkin, men kundi tað eins væl verið sagt um tey?

Tá ið tað nú er vorðið fremsta aðalmál hjá so nógvum, at berjast fyri javnrættindum hjá minnilutum, og tá tey nú hava vunnið fyrsta stríðið, sum var at tey samkyndu fingu rættin til giftu, so vóni eg at somu fólk fara at berjast víðari – hesaferð fyri at tey óføddu børnini fáa rættin til lívið – ein rættur, sum vit onnur taka fyri givið.

Reimund Langgaard
fyrrv. tingmaður fyri Sambandsflokkin

Categories: Uncategorized

Jeg vil ikke holde min mund

28 March, 2016 Leave a comment
Af Mersiha Cokovic, konsulent  26. marts 2016, 20:30

Der er mange lighedspunkter mellem krigen i Jugoslavien, som jeg oplevede i 1992, og terror i Europa i dag. Vi har politikere, der hellere vil bygge volde end lukke grænser, og de mennesker, der kommer med konstruktiv kritik og – endnu mere – med konstruktive løsninger, bliver forsøgt truet til tavshed.

Jeg var 12, da det startede. Da de første bomber ramte vores by.

Vi gemte os på det lokale hospital. Ingen er kynisk nok til at skyde efter et sygehus, tænkte vi. Men der gik ikke længe, før de serbiske styrker overbeviste os om det modsatte.

Der gik ikke en uge, før jeg sad på skolebænken igen og knoklede efter topkarakterer, for skoleåret var ved at være omme. Og igen gik der ikke engang en uge, før etnisk udrensning startede i min by.

Inden krigen brød ud i min by, så vi den i fjernsynet. Dengang hed det stadigvæk Jugoslavien. Slovenien blev angrebet af Serbien, da regionen søgte om statslig selvstændighed. Men Slovenien var jo så langt væk. Så det rørte os ikke så meget.

En måned senere, så vi i fjernsynet, hvordan serbere angreb Dubrovnik, jævnede Vukovar med jorden, og selv Zagreb kom under angreb. Men hey, det var jo bare Kroatien.

To uger senere, under et serbisk bryllup i Sarajevo, blev der skudt på kryds og tværs, og det stoppede ikke. Men det var hele 80 km væk. Så det ramte ikke os. Indtil det gjorde det. Og det gjorde det med 180 i timen.

Vi anede ikke, hvad der skete, hvordan eller hvorfor. Vi vidste bare, at vi kunne dø, når det skulle være. Jeg husker det, som det var i går. Jeg husker den følelse af frygt og rastløshed, som intet barn nogensinde burde føle. Bevidsthed om min egen dødelighed og sårbarhed og forståelse af, at mine egne forældre, for første gang nogensinde, ikke kunne beskytte mig.

Jeg blev voksen på en nat. Det bliver man, når man erstatter søde tanker om drenge og første kys med tanker om egen overlevelse, og om man lever længe nok til at blive 13.

I løbet af de seneste 15 måneder har vi været igennem alt lige fra Charlie Hebdo, over terror i København, Frankrig, Sverige, Tyrkiet, Elfenbenskysten og til Belgien, og vi har ikke rørt os en millimeter.

Vi er stadigvæk ligeså udsatte og skrøbelige overfor terror, som vi var den 14. februar sidste år, da København blev ramt af terror. Vi udviser mere frygt, mistro og er blevet mere polariserede, men vi er ikke mere trygge eller bedre beskyttet, end vi var sidste år.

Hvis jeg skal sammenligne denne tid med ’92, da jeg var 12 år, vil jeg sige, at jeg føler, at jeg sidder på den skolebænk og stræber efter et bedre liv for mine børn, men det er bare et spørgsmål om tid, hvornår jeg igen skal stoppe med at dagdrømme om mit næste kys og starte med at tænke på, hvordan pokker jeg skal beskytte de to uskyldige sjæle, jeg har sat i denne verden.

Jeg ønsker ikke, at de skal indse, som jeg dengang gjorde, at deres forældre ikke kan beskytte dem for terror og rædsler.

Man kan på mange punkter sammenligne vores dage med 1992. Vi er ligeså blåøjede i dag, som mit folk var i 90erne.

Vi har politikere, der hellere vil bygge volde end lukke grænser, og de mennesker, der kommer med konstruktiv kritik og – endnu mere – med konstruktive løsninger, bliver forsøgt truet til tavshed. Folk, der har forudsagt disse tilstande, lever under personlig beskyttelse eller bliver i bedst tilfælde stemplet som racister og landsbytosser, og de, der støtter samme, bliver svøbt ind i bobleplast i form af ytringsfrihed og retten til at forsamle sig.

Man kan ikke holde Bat Mitzvah (jødisk konfirmation, red.) i Danmark, uden at være i farezonen, mens Hizb-ut Tahrir, som svarer til Grimhøjmoskeen på steroider, kan forsamle sig uden at skulle bruge personlig beskyttelse.

Jeg ved ikke, om man kunne have reddet Balkan fra folkemord og hvordan. Jeg har aldrig haft en forståelse for den krig, jeg selv har gennemlevet, og som tog nogle af de absolut nærmeste og kæreste fra mig. Men jeg ved, at uanset hvad, er det værd at prøve. Vi kan ikke skrue tiden 24 år tilbage, men vi kan forsøge at gøre noget ved vores egen og vores børns fremtid. At sørge for, at vi får en (fremtid!).

Danmark er blevet en hæveautomat for IS-terrorister og et glasbur for rabiate imamer. Flere og flere underkaster sig den totalitære form for islam, og det bliver værre og værre for hver generation, der går.

Medierne agerer mikrofonholdere for islamister og lader de såkaldt moderate imamer og talsmænd snige sig uden om at svare på spørgsmål om, hvorvidt de går ind for eller tager afstand fra sharia. De får en platform til åbent at påvirke unge mennesker, til at skade andre mennesker, sende mindreårige til krigsområder og i det hele taget opfordre til had.

Jeg er et meget liberalt mennesker og går ikke ind for tankepolitiet. Jeg mener, selvfølgelig, at man skal have lov til at praktisere sin tro, så længe man ikke skader andre. Kald mig paranoid, men jeg har tidligere set, hvordan folks tro skader andre og tager folks liv – hvordan folk, dengang i kristendommens navn, med en præsts velsignelse, skar halsen over på mænd, kvinder og børn.

Jeg har tidligere set mennesker, der sætter andre ting højere end liv, og set folk, der ikke er bange for at dø eller at miste, er nogle, vi slet ikke er udrustet til at kunne tackle eller forhandle med. Og så kan politikerne plapre løs om demokrati og sammenhold, som disse fanatikere i forvejen skider på.

Det er ved at løbe mig koldt ned af ryggen, hver gang, jeg hører ord som »dialog«, »sammenhold« eller »demokrati«. Ikke, at jeg ikke kan lide disse tilstande og handlinger, men i den situation, vi står i, giver de bare slet ingen mening. Det gør til gengæld (om det så bare er midlertidigt) lukkede grænser og udvisning af folk, der på en hvilken som helst måde er til fare for vores samfund.

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg er træt af at høre min egen stemme og læse samme ord igen og igen, men jeg har, som sagt, sat to vidunderlige børn i verden og vil gøre alt for, at de aldrig får den følelse i maven, som jeg havde for 24 år siden. Om det så fortsat betyder trusler, tilsvininger eller det, der er værre, har I ikke hørt det sidste fra mig.

Link to article

Menneskesmugleren Lisbeth Zornigs ynk.

12 March, 2016 Leave a comment
AF HENRIK DAY POULSEN  11. MARTS 2016  105

Jeg spørger: vred over hvad? Vred over, at hun ikke er hævet over loven? Vred over at venstreorientrede ikke kan lave sine egne regler? Vred over at arrogance over for dansk lovgivning ikke tolereres? Vred over at det at smugle mennesker til et andet land er ulovligt?

Hvad havde Zornig forventet? En elefantorden for tro tjeneste over for Danmark og Sverige? Skulle vi så også sende en orden og en stor check til de kyniske menneskesmuglerne, som huserer i Tyrkiet og som hver dag bringer stakkels mennesker til et Europa, hvor deres fremtid er højest usikker?

Zornigs leg med loven i 2015, hvor hun sikkert har opfattet sig selv som grisehandlerens kone i Matador, der jo under 2. verdenskrig orkestrerede menneskesmugling af jøder til Sverige, er helt usammenlignelig med situationen i 1940’erne. I 1940’erne var Danmark besat af nazi Tyskland og vi havde de facto ingen handlekraftig regering.

I 2015, hvor Zornig med flere legede Matador, havde Danmark helt ordnede forhold. Problemet var blot, at Zornigs utilfredshed med den danske asylpolitik fik hende til at tro, at hun kan tage loven i egen hånd. Det har hun nu fundet ud af, at hun ikke kan, og så hyler hun op og føler sig uretfærdigt behandlet.

Jeg synes, at 22.500 kroner er en meget mild straf for at lege med andre menneskers liv. Stod det til mig, burde menneskesmugling mindst resultere i en ubetinget dom. I Zornigs tilfælde er der endda den skærpende omstændighed, at hun brugte sin legen Matador som et mediestunt og optrådte i flere medier, hvor hun pralede med sin lovovertrædelse.

Zornig er et sørgeligt eksempel på, at visse venstreorienterede i Danmark tror, at de er hævet over loven og kan te sig som de vil. Men nu har retten slået fast, at loven også gælder for Zornig. Og i stedte for at være vred, burde hun tage sin straf, give en undskyldning og erkende, at menneskesmugling er en meget alvorlig forbrydelse, som i øjeblikket er ved at ødelægge Europa.

Det er meget farligt, hvis kendisser leger Hollywood med en så alvorlig tragedie som krigen i Syrien og verdens fattigdomsproblem.

De så at løshunden hadde noe i munnen. Nå blir hunden hyllet over hele verden!

25 January, 2016 Leave a comment

hundbaby

Dette er jo noe man ikke skulle tro var mulig!
En motorsyklist oppdaget en løshund som gikk langs veien i Kharibika i Oman. Det var forsåvidt ikke noe uvanlig med dette, siden det finnes mange hjemløse hunder i området, men mannen så at hunden bar på noe i munnen. Men det var vanskelig å se eksakt hva det var.

Så oppdaget han bloddråper langs veien, så han stoppet motorsykkelen, og gikk nærmere for å se. Men når han fikk øye på dette, kunne han ikke tro sine egne øyne!

For i munnen holdt nemlig hunden en nyfødt baby, som umulig kunne være gamlere enn et par timer gammel.

hundbaby1

Han sprang raskt mot hunden og babyen, og hans første tanke var at hunden hadde skadet babyen. Men hunden så bare rolig på ham, akkurat som om hun bare ventet på at noen skulle hjelpe henne.

Det er ingen som vet eksakt hva som hadde skjedd med den lille babyen, men myndighetene tror den lille gutten har blitt forlatt i en søppelbøtte, og så har hunden funnet den og tatt den med seg i sikkerhet, og reddet livet dens.

hundbaby2

Den lille gutten ble tatt med til et sykehus i all hast, og legene kunne konstantere at han var helt uskadd etter å ha blitt bært av hunden.

Denne stakkars hunden var hjemløs og vanskjøttet selv, men denne historier beviser virkelig at hunder er menneskets beste venn. Vi håper denne helte-hunden nå får all den kjærlighet og omsorg den trenger.

Link til artikel
Categories: Uncategorized

New York passes legislation against BDS

25 January, 2016 Leave a comment
By Ben Ariel, Canada  First Publish: 1/22/2016, 10:06 PM

New York State Senate passes bill that prohibits the state from doing business with companies that seek to boycott Israel.
BDS supporters (illustration)
The state of New York this week became the latest state to pass legislation against the anti-Israel Boycott, Divestment and Sanctions (BDS) movement.

The New York State Senate passed a bill that prohibits the state from doing business with companies that seek to harm Israel and other American allies through boycotts and discriminatory economic agendas.

The bill (S6378A), sponsored by Senator Jack Martins (7th Senate Distict) and Senator Simcha Felder (17th Senate District), passed on Wednesday.

It expands existing state law to prevent New York from entering into a state contract or investment with those seeking to economically harm American allies.

Senate Majority Leader John J. Flanagan said following the approval, “New York taxpayers need to be protected from becoming unwitting supporters of those who are trying to undermine our greatest ally, Israel, and other critical allies. We are demonstrating that New York will continue to stand with our international partners and protect our shared interests.”

Senator Martins said, “Our tax dollars should not be used to aid those who wish to harm our friends. Israel and our other allies stand side by side with us to protect New Yorkers and all Americans. We owe it to them to ensure our own resources are not used in efforts to attack them. This sends a strong message that New York State supports those who have continually supported us.”

Senator Felder said, “Those who advocate and engage in boycotts against Israel, and who promote anti-Semitic ideology, have no place as a state contractor. This is very meaningful legislation that protects our nation’s allies and stands up against bigotry and injustice.”

Current New York State law prohibits the State from directly engaging in an international boycott against American-allied nations. New York City has a similar prohibition as part of its administrative code. However, the state could indirectly support a boycott of American allies by providing state monies to businesses or individuals that participate in boycotts like the BDS movement.

The new legislation would expand New York’s law by prohibiting state contracting with, or state investment in businesses or individuals that promote or engage in activities to boycott, sanction, or divest in Israel and other American allied nations. This would prevent the state from becoming unwilling participants in a discriminatory agenda.

By passing the law, which was sent to the Assembly, New York joins several other American states that have already spoken out against BDS.

Last month, Florida became the fifth American state to pass a resolution condemning BDS, following the lead of Tennessee, whose state legislature was the first to pass a similar resolution against the movement.

Last May, the Indiana General Assembly also passed state legislature to pass a bill that formally opposes the BDS.

The Senate’s move came after the Indiana House of Representatives unanimously,  by a 93-0 vote, passed the anti-BDS House Resolution 59 on April 22.

(Arutz Sheva’s North American desk is keeping you updated until the start of Shabbat in New York. The time posted automatically on all Arutz Sheva articles, however, is Israeli time.)

Categories: Uncategorized
%d bloggers like this: