Home > Føroyar > ’Kan man køre til Færøerne?’

’Kan man køre til Færøerne?’

Færøerne er et lille, religiøst samfund med kvindeudvandring, homoforfølgelse og rigtig mange får – i hvert fald, hvis du spørger de danske medier. Men er det nu også rigtigt?

I Danmark er den typiske familie bønder; de er lidt religiøse, konen er underdanig, og manden går på jagt med vennerne. Landbruget har det ikke så godt, så EU må betale. Alle de unge flytter til København, og polakkerne tager det arbejde, danskerne ikke selv gider.«

Sådan kunne sammenfatningen af Horisont på DR fra den 21. oktober lyde, såfremt udsendelsen handlede om Danmark i stedet for Færøerne. Jovist, fremhævede Horisont flere sandheder om det færøske samfund, men det samlede billede blev slemt fordrejet.

Emnet var ’kvindeflugt’, men kun to kvinder kom til orde: en tilflyttet thaikvinde og en 36-årig færøsk studine i København, der hellere ville til New York end til Færøerne.

Overordnet set fik seeren at vide, at færinger fisker, slagter får, importerer kvinder fra Filippinerne, og at der findes én færøsk kvinde, der gerne vil bo i en storby.

Og stilen er gennemgående i de danske medier. Historierne om Færøerne belyser særlige, tragiske eller yderliggående forhold. De sælger stort, men de underbygger et forkert realitetsbillede af det færøske samfund.

Blandt mange sensationshistorier skrives der jævnligt om den homofobiske formand for det kristne centerparti, Jenis av Rana. Hans udsagn er klart radikale i et humanistisk Skandinavien, og det lader til at være betydningsløst for historien, at partiet kun har en vælgertilslutning på 6 procent.

Jeg antager, at mange danskere ville blive halvfornærmede, hvis samtlige af Pia Kjærsgaards udsagn repræsenterede et samlet Danmark i internationale medier – og DF har trods alt en betydelig vælgeropbakning på små 19 procent.

Bare en dansk kommune

Færøerne bliver regelmæssigt fremhævet i medierne ved, at journalister benytter personer, hændelser eller fakta, der ikke er repræsentative for den samlede situation – vel at mærke uden at de øvrige sider af sagen blive repræsenteret.

Det underbygger en uvidenhed og en lang række fordomme om Færøerne, som præger det danske samfund.

Jeg møder jævnligt danskere, der mener, at Færøerne er en dansk kommune. De spørger, hvor lang tid, det tager at køre dertil og tror, at Færøerne er mere eller mindre finansieret af den danske stat. Jeg har endda mødt en på daværende tidspunkt politisk ordfører, der spurgte, om Island ikke også var med i Rigsfællesskabet.

En nylig undersøgelse udarbejdet af MF’er, Sjurdur Skaale viser, at næsten halvdelen af alle danskere tror, at Færøerne får en væsentligt større økonomisk støtte fra Danmark, end de gør, mens kun seks procent tror, at støtten er under 1 milliard kroner (faktum: 632 millioner kroner årligt). Sjovt nok viser samme undersøgelse, at 40 procent af danskerne mener, at det er vigtigt at beholde Færøerne i Rigsfællesskabet.

Skader omdømme

Der er ikke nogen tvivl om, at uvidenhed blandt danskerne er omfattende, hvad angår de øvrige lande i Rigsfællesskabet. Men på den anden side: Er det ikke lige meget, at danskerne nede i Syddanmark tror, at færingerne bor i huler? Nej, for uvidenhed har det med at sprede sig.

Efter udsendelsen i Horisont har historien om de nordatlantiske mænd, der bliver nødt til at købe deres koner, floreret på internettet. Historien er bragt af bl.a. BBC og Yahoo News. Og selv om den i sig selv forekommer harmløs, har udenlandske medier en enorm indflydelse på Færøernes omdømme og dermed indirekte indflydelse på øernes erhvervsliv, eksportmuligheder og turisme.

Gentagne historier om homofobiske udsagn, kvindeflugt og incest skriger ikke ligefrem ’Kom til Færøerne!’. Og det er ret uheldigt – for færingerne.

Danskernes ønske om at holde fast i rigsfællesskabet stemmer ikke overens med den reelle interesse. Et godt samarbejde forudsætter parternes indsigt, anerkendelse og respekt for hinandens forhold, kultur og forudsætninger.

Færøerne opfylder stort set alle kriterier for international anerkendelse som suveræn stat. Derudover er der en reel mulighed for økonomisk uafhængighed og et ønske herom i den brede befolkning.

På trods af det bliver det færøske samfund gang på gang mødt af en mur af virkelighedsfjerne fordomme og forestillinger – også fra de politiske repræsentanter, der i det daglige indgår i samarbejdet med Færøerne.

Hvordan kan et land opnå retfærdig status blandt parter, der ikke ved, hvad det er, eller hvad det består af?

Bjørk K. Olsen er jurastuderende ved det Juridiske Fakultuet, Københavns Universitet

Categories: Føroyar Tags:
  1. No comments yet.
  1. No trackbacks yet.

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: