Home > Uncategorized > Leve færingerne…!

Leve færingerne…!

Skrevet af Morten Messerschmidt

En konflikt mellem EU og Færøerne er under opsejling. Eller rettere: den er lige på kanten af at bryde ud i fuld lue. De gæve færinger mener, at en stigning i antallet af sild i deres territorialfarvande berettiger til en tilsvarende stigning i deres fangst. Sådan ser bureaukraterne i Bruxelles dog ikke på tingene. I stedet beskylder EU-kommissionen færingerne for at opføre sig ensidigt og bryde det samlede loft for nordatlantiske sild. Hvem der vinder striden, er svært at sige. Men at dømme ud fra den danske regering, er der ingen tvivl – færingerne er syndige og må straffes! Thornings eu-loyale ministre har for længst besluttet sig for at lade hånt om rigsfællesskabet og satse alt på, at EU belønner statsministeren med en toppost i Bruxelles. Den slags åbner jo for forfremmelser for alle. Og så må rigsfællesskab være rigsfællesskab.

Det er forstemmende. Danmark og Færøerne har i 1000 år hørt sammen som en enhed. Det er ikke to tilfældige folk, der tilfældigvis deler Monark. Nej, det er et sjæle- og folkefællesskab. At Thornings regering mangler forståelse herfor, er desværre forudsigeligt. Se blot den måde, regeringen sjofler vort fællesskab med Grønland! Men at regeringen end ikke vil bistå vore brave, nordatlantiske brødre og søstre i en rent politisk sag om fiskekvoter, er forstemmende. Pinligt.

Og jeg stiller mig derfor 100 % på færingernes side. Hvor herligt og livsbekræftende at se dette rolige, modige folk tale Rom midt imod! Og imens overvejer EU sine sanktioner mod det lille folk i det vilde Atlanterhav. Mulighederne spænder fra et smalt forbud mod sild og makrel til en altomfattende embargo på alle færøske fisk. Ja, de vildeste rygter går endda på, at EU vil lukke sine – dvs. også danske – havne for færøske både.

På trods af sin næsten totale afhængighed af fiskeri, tager færingerne truslerne med ro. I stedet for at lade sig true til rette, har vort broderfolk (!) erklæret, at man jo så blot må finde kunder længere væk. Ak ja – eksporten til det recessions-ramte Europa falder alligevel år for år. Europa er nu det eneste kontinent på kloden, hvis økonomi er faldende. Så måske færingerne under alle omstændigheder bør se sig omkring? I en normal verden kunne de kigge til København for at finde venner. Men under Thornings regering er intet normalt. Thornings karriereambitioner i Bruxelles overstråler langt hensynet til færingerne. Heldigvis overstråler færingernes tusindårige stridssind, kampånd og mandsmod deres for tiden – og forhåbentligt kortvarigt – siddende statsminister i København.

Læs mere her

Categories: Uncategorized
  1. No comments yet.
  1. No trackbacks yet.

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: