Home > Uncategorized > Fathi El-Abed bruges som ekspert i DR, selv om han netop har rost en mand, der hylder Hitler

Fathi El-Abed bruges som ekspert i DR, selv om han netop har rost en mand, der hylder Hitler

19 November, 2012

Fathi El-Abed bruges som ekspert i DR, selv om han netop har rost en mand, der hylder Hitler

Fathi El-Abed bruges som ekspert i DR, selv om han netop har rost en mand, der hylder Hitler

En mand skriver på facebook i anledning af kampene mellem Israel og Hamas. Han hylder Hitlers folkemord på jøderne.

En anden mand opmuntrer den første og skriver: “giv den/dem hele armen”.

Det er temmelig rystende. Men det bliver endnu mere rystende, når man ved, at manden, som skriver “giv den hele armen”, optræder som ekspert i tv om netop denne konflikt!

Manden hedder Fathi El-Abed, formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. Han har siden hen fået travlt med at fjerne sin støtte til Hitler-dyrkeren fra facebook. Men Den Korte Avis kan her afdække hans skandaløse optræden.

Den får hele armen på facebook

Fathi El-Abed har i sidste uge optrådt som ekspert i konflikten i danske medier såsom TV2 NEWS  torsdag til DR’s Deadline fredag aften.

Ifølge Naser Khaders blog på bt.dk og jurist og debattør Jacob Mchangamas facebook status, fandt følgende udveksling sted på Fathi El-Abeds Facebook-profil d. 14 .november 2012:

Chafa Ibrahim (Fathi El-Abeds ven på facebook);

“Trist at hitler ikke udryd alle zihonister inden han begik selvmord. Hvor gøre det mig ondt at hele verden holdet kæft.”

Senere fortsætter Chafa Ibrahim;

“Ja jeg hyldet hitler for hans folkemord. De fortjener mere end mord når de myrder på samme måde”.

Hvis man tror at formanden for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening straks fordømmer disse udtalelser, så tager man fejl.

Fathi El-Abed svarer nemlig;

Chafa…giv den/dem hele armen. Sådan som tingene er nu er det full scale krig. Og krigen udkæmpes – demokratisk vel at mærke – også herhjem. Den pro Israel lobby ved endnu ikke hvad der rammer den”.

Vi lader lige den stå et øjeblik…

Fik kolde fødder efter afsløring
Senere på dagen – formentlig efter at Fathi El-Abed har opdaget, at Jacob Mchangama har lagt hans rosende ord til Hitler-hyldesten ud på Facebook, får den palæstinensiske venskabsformand pludselig travlt med at slette alle spor.

Han fjerner ovennævnte citater og skriver på sin væg på Facebook;

“Jeg er ikke enig med Chafa i nogle af udtalelserne. MEN det er jeg hellere ikke med mange af zionisterne her og andre steder! Ytringsfrihed var der en skrev til mig tidligere om Henrik Dahls malpameret opdatering.”

Men han skrev, hvad han skrev. Hvad siger DR og TV2 til det? Vil de fortsætte med at bruge ham som en besindig iagttager af begivenhederne?

Fathi El-Abed er medlem af SF

Man burde kunne forvente en mere afbalanceret og kritisk tilgang til, hvilke iagttagere man trækker på i forhold til konflikten mellem Israel og Hamas. Deadline og TV2News har trods alt et vist journalistisk ambitionsniveau.

Hvad siger i øvrigt SF, hvor El-Abed er medlem? Han har været opstillet til både  Europa-Parlamentet og Folketinget.

Foreløbig har partitoppen ikke fordømt hans facebook-udtalelser. Er det, fordi de ikke har haft kendskab til dem?

Men det har de så nu. Værsgo.

%d bloggers like this: