Home > Uncategorized > Hundehvalp reddet af iltmaske

Hundehvalp reddet af iltmaske

En vaks røgdykker blev dagens mand, da han reddede hundehvalp ud af brændende hus

Hverdagens helte (Foto: Morten Bøgh)

Hverdagens helte (Foto: Morten Bøgh)

12:15, 29. apr 2012 | Charlotte Boman HedeAnne Louise Ahlburg

Det kunne være endt helt galt, men alt endte godt for en søn, hans far og deres to hunde, efter der tidlig i morges udbrød brand i deres lejlighed på Revvej i Korsør.

Klokken 05.25 modtog politiet en melding om branden i lejligheden, der ligger på 1. sal.

– Vi har ikke mistanke om, at branden er påsat, siger vagtchef ved Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi Tom Stysiek til ekstrabladet.dk.

Hund reddet ud af flammerne
Det var familiens yngste medlem, en dreng på 15 år, der i første omgang opdagede branden. Hurtigt fik han vækket sin far, og de to flygtede ud af huset.

Ud over far og søn består familien af to hunde – en ældre og en lille hvalp. Det lykkedes de to personer at redde den voksne hund med ud af flammerne, mens de ikke kunne finde hvalpen.

Branden tager til, og snart er hele lejligheden omsluttet af flammerne. Far og søn er i syv sind og tænker på deres lille hund, de tror, de aldrig kommer til at se igen.

Men en vaks røgdykker reddede dagen. Han går på jagt efter den lille hvalp, som hurtigt bliver reddet ud af flammerne.

Læs også: Hundehvalpe reddet ud af brændende hus

Får behandling
Ude i den friske luft udøver brandvæsenet førstehjælp til den lille hvalp.

– Hunden var helt bevidstløs, da røgdykkeren fik den ud, siger René Kofoed, indsatsleder ved Slagelse brand og redning.

Men røgdykkeren giver ikke op.

– Vi fik liv i den efter et stykke tid, og da ambulancen kom, lånte vi noget ilt fra den, og det fik hundehvalpen på benene igen, siger René Kofoed.

De to hunde er siden blevet bragt på Næstved Dyrehospital for at blive tilset af en dyrelæge, men begge skulle efter omstændighederne have det godt – ligesom deres to ejere.

René Kofoed fortæller, at det ikke er første gang, at en hund er blevet reddet af iltapparatet.

– Metoden er velkendt.

Categories: Uncategorized Tags: , ,
  1. 29 April, 2012 at 15:00

    Glad historien har haft en lykkelig slutning!

  1. No trackbacks yet.

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: