Home > Uncategorized > Her er 10 grunde til at hade bankerne

Her er 10 grunde til at hade bankerne

Tegning: Per Marquard Otzen.

Når bankerne i øjeblikket har et dårligt image blandt befolkningen, så er det deres egen skyld.

Jan Andreasen
Folketingskandidat (S), lektor.

Det var min gode ven – direktøren fra reklamebranchen – som gjorde mig opmærksom på, at min kritiske holdning over for bankerne absolut ikke udelukkende er et venstreorienteret standpunkt.

Hans vurdering var, at når bankerne har et utroligt dårligt image i befolkningen, så er det deres egen skyld. »Der er altid en god grund til sådan noget«, som han sagde. Faktisk er der ikke kun én god grund. Der er 10.

1. Bankerne er elendige rådgivere.
Det er et stort paradoks, at bankerne giver sig af med at rådgive folk i pengesager, når deres egen økonomi er så elendig, som den er.

Man hyrer heller ikke Stein Bagger som konsulent, hvis man vil starte en ny it-virksomhed. Foreløbig er de danske banker kommet ud af finanskrisen med et tab på 130 milliarder kroner.

Det er falsk varebetegnelse, når bankerne tildeler os en ’bankrådgiver’. Vi – bankkunder – skal selvfølgelig kunne stole på, at en rådgiver varetager vores interesser 100 procent.

Men man kan godt regne med, at bankrådgiverne varetager bankens interesser for 99 procents vedkommende. Der er altså en enkelt procent tilbage til os andre.

DEBAT Thorning er helt væk i opgøret med grådigheden

2. Bankerne plukker de fattigste kunder.
Bankerne vil have os til at tro, at de er sat i verden for at hjælpe os alle sammen

Jan Andreasen

Det er velkendt, at bankerne efter finanskrisen har tørret de store underskud af på kunderne. Men det er de fattigste kunder, der løfter den største byrde. Mens de rige kunder slipper med en rente på kassekreditten og boliglånet på 2,5 til 3 procent, er tallet for de fattige kunder mellem 8 og 10 procent.

3. Bankerne er arrogante.Lad gå, at bankerne rystede det ene milliardoverskud efter det andet ud af ærmet i årene før finanskrisen. Det er forretning. Men hvem husker ikke den tidligere direktør i Danske Bank, gebyrgribben Peter Straarups selvsmagende smil, når han – år ud og år ind – præsenterede rekordoverskud på generalforsamlingerne før finanskrisen: »Det er nu ikke så ringe endda«. Kunderne betalte gildet. Aktionærerne høstede overskuddet.

Nogle vil måske indvende, at han blev mere ydmyg efter finanskrisen. Overhovedet ikke. Han var kun ude på at redde sit eget skind og eftermæle. Og sådan er det såmænd også med direktørerne fra de øvrige banker.

4. Bankdirektørerne får kæmpe lønstigninger, mens vi andre må holde for.
»Fingrene væk fra vores lønninger«, fremturer bankdirektørerne, når der rejses kritik af deres lønfest efter finanskrisen. Topscorer er Nordeas topchef Christian Clausen, hvis løn i 2011 steg med 45 procent fra 8,4 millioner til 12,5 millioner kroner om året. Der blev for nylig indgået toårig overenskomst for chaufførerne på transportområdet. De får 1,60 kr. mere i timen det første år og 1,85 kr. det næste.

5. Bankerne tror, at vi er dumme.
Enhver ved, at i det øjeblik man træder ind i en bank, så modtages man med venlighed og et imødekommende smil. Alligevel bliver man ikke overrasket, når de taler til én og ikke med én. Alle ved jo, hvem der har bukserne på.

I gammel 70’er terminologi, kaldes det ’repressiv tolerance’. Altså at bankerne gerne vil have os til at tro, at de er sat i verden for at hjælpe os alle sammen. Tror de måske, at vi er dumme? Ja, det gør de.

LÆS OGSÅ Danske EU-politikere: Skatteborgerne kommer til at betale

Kelda

Categories: Uncategorized
  1. No comments yet.
  1. No trackbacks yet.

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: